Bogen handler om mig selv, som i mere end en generation været kendt som ungdommens lydhøre rådgiver på radioprogrammet Tværs i DR.
Via gengivelser af telefonsamtaler og mailvekslinger, tegnes et portræt af Tværs-generationen. En række gribende, rystende, men også opløftende samtaler med unge med ondt i livet.
Jeg fortæller åbenhjertigt om overvejelserne der Ligger til grund for rådgivningen. Og jeg fortæller om glæden og smerten, der har fulgt med rollen som ungdommens fortrolige gennem 30 år.
Pressen skrev:
Liselotte Wiemer, Weekendavisen
Forever young!
Intenst. I anledning af det legendariske telefonprogram Tværs’ 30-års fødselsdag har Tine Bryld udgivet en bog om tiden og tankerne og stemmerne.
Søndag aften var den store radio-aften. Vi sad på køkkenbordet med stearinlys, rødvin og lasagne (vi var studerende, så hvad gjorde lidt tømmermænd mandag morgen?) og havde skruet op for den lille spånplade-hjemmebyggede køkkenhøjtaler. Fed musik, fede indslag. Snakken gik, vinen sank i flaskerne. Og så lige pludselig total tavshed. Intens lytten, klump i halsen, hjertestik og harme. Det hele skete i det sekund, Tine Bryld kom i studiet og åbnede for mikrofonerne til Tværs. Med sin karakteristiske, lidt slæbende stemme, sine små, henholdende udbrud, de nasale lyde, vejrtrækningen og de uendelige pauser holdt hun os i sin hule hånd. Allerede dengang viis som en 100-årig, en kultklassiker og alligevel så ejendommeligt jævnaldrende. Det var omkring 1980. Programmet havde næsten ti år på bagen, men var stadig vildt overskridende og befriende for en nytilflyttet københavner som mig. Tænk at unge og voksne kunne tale så åbent med hinanden!
Også det at lytte sammen – vi var altid mindst fem-seks stykker samlede – var en højintens oplevelse. Tine Bryld sad jo midt i køkkenet og den envejskommunikation, jeg netop havde lært, det hed, når det var radio, var med ét slået sønder og sammen med livets egen knytnæve. Det her var virkelighed! Det kunne være en af os! Skilsmisse, vold, ensomhed, fremmedfølelse, angst, incest. Verden var lillebitte og kæmpestor. Udenfor susede busserne forbi. Og hvis det sociale gen ikke var blevet vakt til live før, blev det det søndag aften mellem 19 og 23. Jamen venner! Verden burde jo være helt anderledes, bedre, varmere, kærligere.
Nu er tiden gået, uden at varmen er blevet mærkbart større. P4 er afskaffet, Uland er kommet til; men Tværs er sejlet videre, stille og roligt, søndag efter søndag – nu i 30 år – med sin lille redningsbåd på de danske kanaler og still going strong. Myten lever, Tværs lever og Tine og nye generationer af telefonpassere og producere og mange flere, lever. For livet er ikke blevet lettere…
Det er de samme temaer, som dengang. Folk er gennemsnitlig lidt ældre (hovedparten i dag mellem 18 og 30 år), det er de mere velstillede og mere velformulerede, der ringer ind, men problemerne er de samme. Og den drævende stemme på 100 år er den samme.
Nogle gange er den bare med på en kort sjælevandring og personen i den anden ende svinder ud i ætermørket for aldrig at vende tilbage. Men andre gange kan den knuse granit og flytte bjerge. Stemmen. For nogle år siden udgave Tine Bryld således en autentisk beretning om en 20-årig pige, som igennem et års tid havde talt med på Tværs. Ikke en engel er blevet et af de stærkeste vidnesbyrd om seksuelt misbrug og om de sværeste første skridt ud af mareridtet skrevet på dansk. Og man tænker: Hvor er der få, som kan vende en skæbne. Tine Bryld kan – eller kan give andre modet til det.
Nu vælger Tine Bryld i anledning af rundheden at udgive en bog om Tværs. Dels med udskrifter fra samtaler og mails (internettet er kommet til de senere år), uddybet og kommenteret undervejs, dels med beskrivelser af tiden fra sommeren i 1972, hvor det hele startede og frem til i dag. Vi tager sejlturen gennem tre årtier – med klippeskær på vejen i form af aktive lytterkomiteer, forargede forældre og moderniseringsplaner.
Men Tine blev aldrig for alvor truet og er det stadigvæk ikke. Selv skriver hun i bogen: »Tiden er inde til at indrømme, at jeg nok har lært mere af de unge end omvendt. Og at det nok er grunden til, at jeg sidder her år efter år – for at finde gåden om tilværelsens ulidelige gentagelser: jagten på lykken, grådigheden efter guld og anerkendelse undertrykkelsen af sig selv og andre.« Og hun indrømmer blankt, at grådigheden også for hende har spillet ind. Livet er en kamp for at undgå døden, hedde det: »Måske er det en af årsagerne til, at jeg bliver ved. Tilfredsheden over at blive set.«
Sådan lægger Tine Bryld ingen alen til sig selv i denne bog. Tværtimod prøver hun at ridse lidt i myten og lakken, så vi også ser den, der ligger vågen om natten, har tømmermænd, føler afmagt, ikke kan finde ud af det med sin egen datter osv. Og det er ok og prisværdigt nok. Men skal man lære den særlige Tværs og Tine-magi at kende, skal man lytte med søndag på P1. Det er dér, det hele foregår!
Bogen er nu udsolgt!