Nannas følelser omkring sin fars voldelige adfærd og seksuelle misbrug af hende samt hendes forsøg på at frigøre sig fra ham beskrives gennem brevveksling mellem hende og Tine Bryld og uddrag af deres radiosamtaler fra rådgivningsprogrammet ‘Tværs’.
Pressen skrev:
Signe Lindskov Hansen, Information 1997
Hjerteblodet fosser ud mellem linjerne i Tine Brylds skræmmende bog om Nanna, der har været udsat for sin fars seksuelle overgreb.
Virkeligheden overgår selv den mest voldelige fantasi. I konkurrencen med virkeligheden må Dr. Dante lege viderede i sin Paradis, og Bret Easton Ellis gå hjem og vugge. Fiktionerne er trods alt et aftalt spil mellem voksne, der har frihed til at lægge bogen på hylden eller at give teaterbilletterne væk som hadegave.
Livet er en hadegave for den 20-årige Nanna i Tine Brylds almoderlige omfavnende, men også barske bog Ikke en engel. Det er en dokumentarisk historie om Nanna, der, siden hun startede i skole, har været underlagt farens psykopatiske incesttyrrani.
Hvad stiller en 20-årig pige op overfor et incestforhold, som hendes far har tvunget hende ind i, siden hun var en lille pige? Hvor kan hun gøre af føleleserne, hvis hun vil begynde et nyt liv på afstand af fa(de)ren men samtidig er nød til at bære de ubærlige oplevelser i sig, fordi de er en del af hendes fortid?
Smertepunkter
Det er de smertepunkter, der forbinder hirstorien og de to kvinde sammen fra den første gang i foråret 1996, hvor Nanna ringer ind til radiorådgivningsprogrammet Tværs, frem til januar i år, hvor hun og Tine Bryld har redigeret bogen færdig.
Tværs er DR’s rådgivningsprogram for unge, som Tine Bryld har været ankerkvinde for, siden det gik i æteren for første gang for 25 år siden.
Bogen er en ufattelig beretning om, hvad voksne tillader sig at byde børn, navnlig deres egen. Det er ganske enkelt umuligt at forstå, hvordan et barn er i stand til at overleve fysiske og psykiske overgreb, som dem man bliver indviget i Ikke en engel. Det er en historie, som er så stramtsiddende smertelig, at man uværgeligt ønsker at krænge den af sig og lægge den på hylden. På samme måde, som man ville have gjort med en gyserroman, der er blevet for skræmmende at læse videre i.
Men på trods af det forfærtelige emne, så er bogen samtidig fortællinegen om det varme møde mellem Tine Bryld og Nanna, hvor den følelsesmæssige sikkerhedsafstand mellem behandleren og klienten overtrådt med flere fodlængder.
Standhaftig ærlighed
Fingerne bliver ikke lagt imellem undervejs i de veltilrettelagt krydsklip mellem radiosamtaler og Nannas breve, der er krydret med Tine brylds svar og kommentarer.
Det er ganske enkelt sindsoprivende læsning.
I et af brevene beskriver Nanna, hvordan faren en juleaften, da hun er omkring en 9-10 år, tvinger sig til sex med hende hen over den cykel, hun længe har ønsket sig. På den måde, skulle hun vise ham, hvor glad hun var for den…
Beskrivelserne er korte, gribende enkle og skræmmende nøgterne. Den standhaftige ærlighed, som Nanna mønstrer overfor sig selv, er vitterlig værd at skrive en bog om.
Nuanceret forargelse
Man bliver fløjtende harm og hujer med glæde med på Tine Brylds mordtrusler mod faren. Men efterhånden bliver man specielt gennem Nannas breve nød til at nuancere sin forargelse.
Overskridelsen mellem behandler-klient forholdet, er til gavn for både Tine Bryld, Nanna og læseren.
Nanna får hold på forholdet til faren. Til trods for den meget skrøbelige situation, Nanna står i, så formår hun alligevel at sætte sig op imod Tine Brylds totale afvisning af faderens handlinger. I og med, at Nanna vedholdende accepterer, hvad der er sket, får hun vristet sig ud af den handlingslammende offerposition.
Hendes accept fører nye nuancer til billedet af børn, der er udsat for incest. Offerrollen er en forulempeæse i sig selv. Det er et nyt overgreb, når barnet bliver opfattet som et offer af den omverden, det gerne skulle kunne møde med jævnbydighed.
Tine Bryld medgiver kritikken ”Jeg har alle dage haft meget svært ved at acceptere incest, og ind til nogle få år siden været parat til at straffe den slags meget hårdt. Du har fat i noget meget centralt: At ved at taget afstand fra det, din far har udsat dig for, tager jeg også afstand fra dig. Og den oplevelse af at være til stede og dermed ansvarlig er noget, du skal leve med.”
Ondskaben i os
Det er i disse diskussioner, at bogen hæver sig meterhøjt over en grufuld menneskeforælling med lykkelig udgang. Her giver bogen stof til de lakuner af uvidenhed om incest, man pludselig opdager, man har.
Der bliver sigtet direkte mod den paniske angst, vi har for ondskaben i mennesket.
Nannas historie viser, ar når ondskaben er værst og mest uforståelig, så sniger offerrollen sig ind. Ikke som en beskytter af offeret, men af omverden.
Selvom Ikke en engel til tider næsten ikke er til at holde ud, så bliver man igen og igen indfanget af de strømme af hjerteblod, der fosser ud mellem linjerne.
Man bliver bestandig grebet af forbløffelseover, hvor meget et menneske kan tåle at gå igennem uden at gå til bunds. Men endnu mere målløs over, at en pige som Nanna har kunnet gå rundt med disse oplevelser udner tøjet, uden at omverden så meget som har løftet et øjenbryn. Det kan kun skyldes en enøjet uvidenhed, som denne bog kan være med at afhjælpe.
Bogen er udsolgt!