Jeg skrev GadeLiv efter et besøg i Guatemala og El Salvador i Mellemamerika. I flere år havde jeg arbejdet med gadebørn her i København, dels i Christiania, dels som rådgiver for institutioner.
Det var overvældende at møde så mange børn i Mellemamerika, der et eller andet sted havde en familie, der ikke længere kunne forsørge dem. De var henvist til at leve af prostitution, tiggeri og salg af plastikvarer, de havde fået i kommission af en voksen. De var på gaden dag og nat og hvis de ikke arbejdede, så sniffede de lim, eller sov i papkasser, udsat for voksne, der udnyttede dem økonomisk og seksuelt. Det var ydmygende og rystende og jeg besluttede at skrive om nogle af disse børns skæbner. Vi mødtes rundt omkring på de steder, hvor frivillige arbejdede for at give dem mad og husly.
Da jeg kom tilbage til Danmark, interviewede jeg nogle af de unge, jeg kendte fra mit eget arbejde og besluttede at bringe disse samtaler i bogen sammen med de unge i den anden del af verden.
Problemerne er naturligt forskellige, men usikkerheden, angsten for fremtiden deler de unge, der er udstødt af voksne.
Pressen skrev:
Henning Mørch Sørensen, Information 1994
Den handler om socialt udstødte unge i Danmark her og nu med et par indskudte beretninger fra Guatemala og El Salvador, hvor de to forfattere har været på delegationsbesøg. Den handler om fattigdommens og den sociale arvs onde cirkel. Lokalt som globalt…
Der pendles mellem korte øjebliksbilleder af brutalt børneliv fra et Mellemamerika mærket af krigens og den sociale nøds skruetvinge og dybdeborende interviews og features, hvor danske storbyunge lægger mæle til nogle barske beretninger om et liv, der står i skrigende kontrast til forne tiders forestillinger om et næstekærligt velfærdssamfund.
Gadeliv handler om prostitution, narkomisbrug og rå marginalisering, men indfanger også håbet om, at livet kan være andet og mere end amputeret daglig overlevelse. Som det knytnæveslag bogen er, sætter den et stadigt mere smuldrende normalitetsbegreb i skarpt relief. Hvad stiller man op med de unge, som i stigende grad stritter af fra dansk normalvirkelighed og hverken føler sig elsket eller ønsket?.. Kort sagt en yderst anbefalelsesværdig brugsbog, som bør læses af alle, der interesserer sig for børn og unges levevilkår…
Lone Finnich, Børn og Bøger 1994
Det er en vanskelig opgave at synliggøre det fortrængte og gøre det forståeligt og vedkommende. Bogen forsøger sig i den forbindelse med omfattende enkeltportrætter, der går tæt på den sociale baggrund og den aktuelle livssituation. Og det fungerer…
Annegrethe Rasmussen, Weekendavisen 1994
Lynhurtigt ryger man ind i diskussionen om normalitet og afvigelse, men det, der menes med karakteristikken her er, at de to kvinder, som tidligere har arbejdet sammen, denne gang med held både undgår det moraliserende og det overpædagogiske, samtidig med at historien om gadebørnenes liv fortælles overbevisende og enkelt…