En rift i huden
 16-årige Mira har det svært med sig selv. Efter mødet med den lidt ældre
Ulrik og den jævnaldrende Martin modnes hun og får også et bedre forhold til sine forældre.
Pressen skrev:
Kirsten Holst, Berlingske Tidende 1987
Dybdeborende portræt
I en rift i
huden demonstrerer Tine Bryld endnu engang sit store kendskab til tidens ungdom – især til specielle grupper.
Den 15-årige Mira hører til den gruppe unge som Dostojevski i ”Idioten” omtaler som ”de forurettede”. De er ikke
forurettede, de har heller ikke nogen grund til at føle sig forurettede, men de ved selv at de er det, det lader de
sig ikke tale fra, og de opfører sig derefter.
Miras forældre er blevet skilt omkring ved den tid, da Mira kom i puberteten. Moderen, Kristin, som tidligere har
været hjemmegående, har uddannet sig til socialpædagog. Det er måske ikke det job, hun er mest velegnet til, for
hun har en tilbøjelighed til at bruge andres problemer som trædesten for ikke at gå til bunds i sine egne. Hun
foretrækker til hver en tid de fjerneste krav.
Nu bor Kristin og Mira i en lejlighed i København, men mens Kristin gjorde sin uddannelse færdig, boede de i et
kvindekollektiv, og det er en af veninderne derfra, en lesbisk læge, der har rådet Kristin til at flytte ind til
byen for Miras skyld. Samme læge jorder Tine Bryld i øvrigt totalt i to sætninger. Mira har nemlig haft hest mens
hun boede i kollektivet, og har nydt at strejfe om i naturen på hesteryg, men da de skal flytte opgiver hun hesten,
uden vemod, for ”Mira havde mistet lysten til at ride, da lægen i kollektivet havde belært hende om pigers
seksuelle forhold til en hesteryg.” Sådan! Man kender typen.
Mira er en enspænder, en af de stille piger, som ingen veninder har, men efter at de er flyttet ind til byen,
strejfer hun om i gaderne og kommer efterhånden i kontakt med andre unge, fortrinsvis punkere og flippere der bor i
de tomme huse. Størst betydning for hende får forholdet til den lidt ældre musiker Ulrik, hans tidligere pige, Søs,
og måske især den jævnaldrende Martin, der altid er på flugt fra de voksne og deres institutioner. Han er en
ynkelig småforbryder, der altid drømmer om det store kup, en lille forvirret rod, som er svigtet både af sin naive,
overfladiske mor og af samfundet. Martin har i flere år fulgt Ulrik som en skygge, og Ulrik har taget sig af ham,
når han havde lyst og overskud til det. Nu overtager Mira ham, for hun har brug for en der er svagere end hun for
at kunne føle sig overlegen.
Martin laver virkelig et kup og inviterer Mira og Søs med på en luksustur til Syden. At den ellers klarsynede og
klarhjernede Søs lader sig lokke med på den galej, er psykologisk ikke ganske overbevisende. Men pigerne er heldige
og slipper for videre tiltale, da Martin ved hjemkomten bliver taget af politiet. Det er Søs, der en dag fortæller
Mira, hvad hendes problem er. Det er ikke at hun er forurettet, men at hun er forkælet. ”Af to forældre der ikke
ved, hvad de skal stille op for at gøre dig tilpas!”
Men Mira kræver mere end det, hun kræver Kærlighed med stort K, selvom hun dårligt ved hvad det er. Det kræver hun
også af Ulrik, og det er netop hvad han hverken kan eller vil give hende. Han er ikke parat til at lade sig sluge
levende.
Særlig sympatisk er Mira ikke med sine krav, sin selvretfærdighed og sine fordomme, om de sidste har hun med al sin
”forståelse” mange af, men de forsommer der ikke passer ind i det billede, hun foretrækker af sig selv, projicerer
hun over på andre, som hun derved får et påskud til at lave sine aggressioner gå ud over. Mira har i sig meget af
det stof, som terrorister laves af, men hun lærer lærer trods alt en lille smule i løbet af de to år, bogen
strækker sig over.
Det er et dybdeborende pigeportræt, Tine Bryld her har lavet, men som læser har man en fornemmelse af, at Mira
undervejs er vokset fra forfatteren og gået sine egne veje, for ellers var hun nok blevet fremstillet i et lidt
mere flatterende lys. Det er lidt svært at bevare interesse for en person man ikke kan mobilisere ret megen sympati
for.
Bogen er nu udsolgt fra forlaget!
| 